Annonce

Annonce

Sort sol

Det er ikke kun stæren, der drager fordel af de økologiske landmænd, der har kvæg på græs; stæren er faktisk en effektiv skadedyrsbekæmper for økologerne. Foto: Tommy Hansen/Wikimedia Commons

Stæren er i kraftig tilbagegang: Der mangler kvæg på græs

Den danske bestand af stære bliver mindre og mindre. Stærene og de økologiske kvægproducenter kan hjælpe hinanden.

Det er på denne tid af året, at det helt særlige naturfænomen ”sort sol” kan opleves nogle steder i landet. Selvom stæreflokkene er tusindtallige, når de formørker solen over marsken og andre steder, så er den danske bestand af ynglende par faktisk reduceret med næsten 70 pct. siden 1970’erne.

Det er det moderne kvæghold, hvor køerne er på stald, og græsset bliver høstet og bragt ind i stalden, der er en af hovedårsagerne til tilbagegangen, ifølge Jan Ravnborg, medlem af Dansk Ornitologisk Forening i Sønderjylland.

”Problemet med det er, at græsset bliver for højt til, at stærene kan finde føde. Når det så bliver høstet, er det for lavt,” fortalte Jan Ravnborg tidligere i år til TV Syd.

Dermed kan den økologiske kvægproduktion være med til at sikre levesteder for stæren, da der her er krav om adgang til udearealer, som dyrene kan afgræsse. Tal fra Landbrugstællingen 2020 fra Danmarks Statistik viser, at det kun er knap halvdelen af alle kvæg i Danmark, der i løbet af året har adgang til udeareal.

”Mens over halvdelen af det konventionelle kvæg slet ikke har adgang til udearealer med græs, så har alt det økologiske kvæg adgang mindst fire måneder om året,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen fra Danmarks Statistik.

Især dyr af kødkvægracerne går på græs en stor del af året.

Gavner hinanden

Men det er ikke kun stæren, der drager fordel af de økologiske landmænd, der har kvæg på græs. Stæren er faktisk en effektiv skadedyrsbekæmper for økologerne. En enkelt stær spiser nemlig omkring 50 gram stankelbenslarver om dagen ifølge beregninger fra Dansk Ornitologisk Forening. Netop stankelbenslarver kan udgøre et problem på økologiske marker.

”De kan forårsage nogle grimme pletter med udbyttetab i vårsædsmarker, hvor planterne er skadet af larvens gnav,” fortæller planterådgiver Michael Tersbøl fra ØkologiRådgivning Danmark.

Ukrudtet risikerer også at tage over i de pletter, hvor afgrøden er ødelagt. Problemet opstår, når der dyrkes vårsæd efter græs, hvor stankelbenene har lagt æg i græsset året før.

En flok stære kan derfor være en hjælp for den økologiske landmand til skadedyrsbekæmpelse, samtidig med at stærens levevilkår forbedres af kvæg på græs. Michael Tersbøl tilføjer, at det da heller ikke er ualmindeligt at se stærekasser, når man er på besøg på en økologisk bedrift.

Flere artikler fra samme sektion

Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere

Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.

16-05-2022 5 minutter Svin,   Dyrevelfærd

Drivgangene er den største udfordring for klovsundheden

Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.

14-05-2022 5 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg,   Afgræsning

Adfærdsbehov kan ikke bare avles væk: »Manglende mulighed for at rode er en af risikofaktorerne bag halebid«

Landbrugsdyr har adfærdsbehov, der ligger så dybt i dem, at det ikke kan avles væk. En gris, som går på stald hele livet, vil have en medfødt trang til at rode i jord og bygge rede, og det har den bedst mulighed for under åben himmel.

12-05-2022 8 minutter Dyrevelfærd,   Forskning